Hvis nu bare alle gør deres bedste…
Teamsamarbejde er på én gang meget enkelt og forfærdeligt kompliceret. Måske kan du huske tilbage på et team, du før har været i. Alting spillede, og I nåede sammen et helt fantastisk niveau på opgaven. Både opgaven, processen og målstregen føltes som en fest.
Måske har du også prøvet det modsatte? At være i et team, hvor opgaven føltes håbløs, og samarbejdet med de andre bestod mest af misforståelser eller ligefrem konflikter, og alle glædede sig bare til opgaven var overstået.
Der er en vej at gå for teams
Teams kan være voldsomt effektive, men de kan også være det modsatte og dræne teamdeltagerne for energi. Der er god hjælp at hente til bedre teamsamarbejde. Med en teamprofil vil I ofte kunne øge forståelsen for de interne forskelligheder og endda finde styrken i diversiteten. Ofte forebygger det konflikter, og respekten mellem teamdeltagerne bliver meget større.
Sådan kunne en teamudvikling se ud
- I en workshop finder vi sammen frem til udfordringen og mulige løsninger.
- Jeg vil gerne lære teamet om de dynamikker og processer, der er på spil i teamet.
- Ønsker du hjælp til at udvikle teamet til endnu større selvindsigt, så fortsætter vi processen med flere workshops, og med en blanding af undervisning og træning lærer teamet efterhånden at arbejde bedre sammen.